Jeg har haft den fornøjelse, at få lov til at style og tage billeder af keramiker og textiltrykker Mette Brodersen.
Hendes kreativitet vil ingen ende tage og da Mette i hverdagen, har henderne helt nede i jorden og har en kæmpe vidensboks inden for permakultur haver og har omgivet sig selv med naturen, med mange forskellige smukke blomster og planter, lå det ligefor at bruge hendes eget blomster udbytte i stylingen.
Mette kom selv på ideen og kom ind af døren med favnen fuld af vilde blomster, hun skulle til fest og tænkte lige at vi kunne slå to fluer med et smæk!
Så mig i gang med at sminke og sætte hår, efterfulgt af en tur i haven, med solen på vej ned og kameraet i hånden. Det kom der så denne serie billeder ud af, som jeg syntes giver et ret godt billede af hvem Mette er.
I mine øjne er hun en farverig kvinde, med masser af varme og glæde. Hun er en Kunstner der både ved hvad hun vil, men samtidig vil det hele, så der sættes gang i mange og nogle gange, nogle ret vilde projekter. Hun har et kæmpe talent for former, detaljer og materialer, en instinktiv flair for finesse.
Mette er dejlig skør og det er altid underholdende, at have besøg af Mette og hun sætter et smil på mine læber og kulør på en trist regnvejrsdag.
Tak Mette, fordi jeg måtte style dig og tage portræt billeder af dig…