For et par uger siden fik jeg den tjans at skulle stå på skønhedsmessen i København og vise/demonstrere Babor’s makeup linje.
Til det fik jeg udleveret en række test produkter og jeg elsker at være kreativ, eksperimentere og teste nye ting. Selvom Babor har 55år bag sig, så er det altså et nyt produkt for mig.
Jeg fik lov til at lege med læbestifter, øjenskygger, foundations, liners, lipliners osv. SKØNT!
Det første jeg testede var læbestifterne…
De har flotte farver, god pigmentering og dækbarhed, de er bløde at smøre på læberne og er nu blevet min favorit læbestift. Især den der hedder “Soft Rose” fast inventar i min taske.
Man kan få lækre (og vandfaste) læbeliners der passer til de mange farver læbestifter. Alt i alt så vil jeg give læbestifterne og linerne – 9 ud af 10.
Det hjælper også at vide at alle Babor’s produkter har noget i sig som er godt for kroppen. Regenererende, plejende, fugtende osv.
Neglelakken er helt alm. og tørrer rimeligt hurtigt. Her er min test på farven 29 silk, hvilket pt. er blevet min hverdags neglelak, super fin og neutral.
Jeg er faktisk lidt overrasket over at produkterne er så gode og jeg vil klart anbefale dem som en rigtig god og lækker basis serie.
Det er oveni købet også et flot design, som gør sig godt på sminke bordet 😉
God fornøjelse med Babor